Seniorfritidspas
Seniorfritidspasset er et gratis tilbud i Jammerbugt kommune. Passet består af en økonomisk støtte til fritidsaktiviteter og holdundervisning.
Hvem er berettiget
Du kan ansøge om seniorfritidspas hvis du
- har bopæl i Jammerbugt Kommune
- kun modtager folkepension eller førtidspension fra det offentlige
Hvis du modtager andre former for pension, såsom privat pension, tjenestemandspension, eller arbejdsmarkedspension, kan du ikke modtage seniorfritidspas
Seniorfritidspasset
Du kan ansøge om op til 400 kr. i kontingentstøtte for et år.
Seniorfritidspasset skal fornys hvert år, ved at lave en ny ansøgning.
Ansøgningen
Du ansøger ved at udfylde et online ansøgningsskema på linket nedenfor.
Efter indsendelse vil du modtage en besked i din digitale postkasse.
Når din ansøgning er behandlet vil beløbet blive udbetalt til din NemKonto. Hvis ansøgningen ikke kunne imødekommes modtager du en besked i din digitale postkasse.
Læs mere på jammerbugt.dk